På efterårshøjskole i KlostergadeCentret i Aarhus

Bevilling: 25.000 kr.

I Klostergadecentret i Aarhus afholdes der efterårshøjskole for de ældre brugere, som ikke har midler eller fysik til at tage på højskole rundt i landet. Deltagerne inviteres fem gange i løbet af en måned til højskolelignende arrangementer som foredrag og kulturelle ture. Formålet er, at der gennem oplysning og dialoger kan skabes bynære bekendtskaber og forbindelser mellem mennesker, der ofte bor alene. Ligesom det er en anledning til at komme ud af hjemmet og måske have lyst til at deltage i KlostergadeCentrets øvrige tilbud for denne gruppe.

KlostergadeCentret i Aarhus er et forenings- og frivillighus for seniorer, der bl.a. arbejder for at skabe projekter med socialt sigte, og som indeholder fællesskabende aktiviteter.

Den daglige leder er Hanne Mikkelsen.