Mangfoldige Fællesskaber – udvikling af beboerdrevne fællesskaber i AKB København, Nørrebro Vænge

Louise Scheel Tomasen, 2021

Antropolog Louise Scheel Tomasen har fulgt projektet Mangfoldige Fællesskaber og har skrevet om følgeforskningen i rapporten Mangfoldige Fællesskaber – udvikling af beboerdrevne fællesskaber i AKB København, Nørrebro Vænge. Rapporten præsenterer erfaringer fra projektet, der skal mindske ensomhed og social isolation blandt ældre mennesker, der er født og opvokset i andre lande end Danmark.

Erfaringerne fra rapporten viser, at denne gruppe beboere – mødt med en anerkendende tilgang – kan skabe levedygtige, beboerdrevne fællesskaber, når de får plads til at udfolde aktiviteter, der interesserer dem.

Forankring af Mangfoldige Fællesskaber i hverdagen har bl.a. indebåret, at små praktiske opgaver er overgået til deltagere, fx det at være ansvarlig for, at der gøres klar til en aktivitet, og at det tilrettelægges, hvem der næste gang kontakter andre beboere og minder om aktiviteten – fx musik og bevægelse, eller ture ud i byen. Fra at have været en usynlig del af beboerne i Nørrebro Vænge, er de blevet en synlig aktivitetsgruppe, der inviterer og inkluderer andre naboer i deres fællesskab, som bidrager aktivt til andre beboerdrevne grupper og aktiviteter i boligafdelingen, og som engagerer sig i beboerdemokratiet.

Læs rapporten Mangfoldige Fællesskaber – udvikling af beboerdrevne fællesskaber i AKB København, Nørrebro Vænge.