Kortlægning af besøgstjenester i Danmark

Pernille Bülow Pedersen, 2023

Besøgstjenesten er en udbredt, frivilligdrevet indsats, der findes i de fleste kommuner i Danmark. Men trods den store nationale udbredelse mangler vi viden om de besøgstjenester, der findes.

Kortlægning af besøgstjenester i Danmark beskriver besøgstjenester, der tilbyder social kontakt til ældre mennesker og til mennesker i socialt udsatte og sårbare positioner, som oplever ensomhed. Formålet med kortlægningen er at skabe et overblik over, hvordan landskabet af besøgstjenester til ældre mennesker aktuelt ser ud, og et indblik i, hvilke forskellige initiativer der findes, hvordan frivilligheden konkret udfoldes, og hvilke udfordringer der ses i praksis. 

Kortlægningen er baseret på en opsporing af besøgstjenester på landsplan, en digital spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte besøgstjenester og interview med fagpersoner, der samarbejder med besøgstjenester. 

Rapporten udgives i samarbejde med Center for Humanistisk Sundhedsforskning (CoRe) og er en del af projektet Flere i Fællesskaber i Silkeborg Kommune.

Læs rapporten Kortlægning af besøgstjenester i Danmark.