Kære læser
Netop hjemvendt fra årets folkemøde på Bornholm er mit hoved fuldt af ord. Her oplevede jeg mange og inspirerende samtaler i store og små telte – nogle stuvende fulde af publikum, andre med få, entusiastiske tilhørere. To af debatterne, hvor jeg deltog som henholdsvis publikum og debattør, drejede sig om de ord, vi bruger om det at blive ældre, senior, pensionist, gammel. Selv er jeg blevet glad for at identificere mig selv og andre i målgruppen som ældre voksne.
Hvad betyder alder?
Københavns Universitet havde debatten ”27, 47 eller 87 – hvad betyder din alder?”, der fik os hvidhårede til at troppe talstærkt op. Der var lagt op til en debat om alder, ulighed og fortællinger om det gode liv. På scenen var etnolog, lektor Aske Juul Lassen og professor i fysisk aktivitet og sundhed Jørgen Wulff Helge, begge fra Københavns Universitet, og direktør Katrine Lester fra Danske Seniorer. De havde en virkelig interessant samtale, og jeg vil blot fremhæve et enkelt, vigtigt budskab fra Aske: Man kan ikke føle sin alder – alder er et tal. Og det vil være godt, at vi holder op med at tale om, hvilken alder vi føler, for det understøtter de stereotype forfaldsprægede fortællinger om den sene del af livet. Så det holder vi nu op med!
Alderisme koblet til ”senilitet”
En gruppe ældre voksne har dannet en forening til bekæmpelse af aldersime, kaldet Ældreoprøret. De samlede fem debattørrer under titen ”Ældrestyrken – ja vi kan!” Ældreoprøret var repræsenteret ved moderator, journalist og forperson Eva-Marie Møller sammen med etnolog, ekstern lektor Anne Leonora Blaakilde, RUC og derudover var vi sekretariatsleder Carsten Borup fra A3, engAgerede AldersAktivister, forpersoner for to politiske ungdomspartier – og mig. Jeg talte om demens som et skræmmebillede på alderdom.
For 30 år siden blev jeg ph.d. på en afhandling om billeddannelser og hverdagserfaringer knyttet til demens. Jeg analyserede sundhedsfagligt materiale om alderdom, alderdomssvækkelse, senilitet og demens fra begyndelsen af 1800-tallet frem til 1990’erne. Jeg vil hævde, at en sammenkobling af alderdom og svækkelse af de mentale evner udgør et fundament i alderisme.
I 1886 beskrev læge Nicolaj Flindt … de psychiske ejendommeligheder, som følge med alderdommen i almindelighed. Disse ejendommeligheder ere irritabilitet, stemningsveksel, mistro, gerrighed, tilbøjelighed til dadel og skænden, afstumpning af de æsthetiske følelser, hukommelsessvækkelse, træghed i tænkningen, svækkelse af den åndelige arbejdskraft, kort sagt, alle tegnene på en let sløvsindet tilstand, hvorfor også den habituele psychiske tilstand hos Oldinge ikke sjælden simpelt hen betegnes som dementia senilis.
Denne sammenblanding af alder og sygdom fandtes stadig 100 år senere, hvor psykiater Per Vendsborg i 1985 skrev i en lærebog om psykiske lidelser: Den senile demens er en aldersbetinget proces, som finder sted hos alle, men med store variationer i hastighed og omfang. Nogle mennesker er åndsfriske langt op i årene, mens andre i en ret tidlig alder viser tegn på svigtende hukommelse.
Demens er et skræmmebillede på alderdom, som vi har fået installeret – og har svært ved at gøre op med. Vi udsætter os selv og hinanden for alderisme, når vi mistænkeliggør egne og andres mentale evner pga. alder.
Vennekredse
Fonden støtter hvert år omkring 40 projekter. Nogle finder vej til beskrivelse her i nyhedsbrevet, og enkelte vedhæftes en artikel af projektfolkene.
Circle of Friends har i årevis været kendt i gerontologiske kredse som en finsk udviklet metode til at øge kvaliteten i ældre menneskers sociale liv. Et samarbejde mellem boligforeningen AAB Vejle og Vejle Kommune har fået økonomisk støtte fra fonden til afprøvning af metoden, her kaldet Vennekredse. Evalueringen viser, at ensomhed kan brydes, når mennesker mødes i denne form for trygge, faciliterede fællesskab. Læs mere nedenfor om, hvordan det gik, og den tilknyttede artikel.
Ældre voksne med udviklingshandicap
Ligesom den øvrige del af befolkningen bliver mennesker med udviklingshandicap i dag ældre, selvom de stadig har en kortere gennemsnitslevealder end andre. Hvordan er deres hverdagsliv, sociale relationer og adgang til fællesskaber? Hvordan støtter professionelle dem i social deltagelse? Forskningsprojektet Hverdagslivets sociale relationer og fællesskaber iblandt ældre med udviklingshandicap er finansieret af fonden. Læs om projektet nedenfor og i den tilknyttede artikel.
At våge ved en døende
Frivillige i danske vågetjenester er til stede hos døende, når ingen andre kan være til stede, og der er et ønske om det. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har med støtte fra fonden undersøgt vågernes omsorg og motivation for at sidde hos fremmede personer i livets afslutning, og hvordan det hænger sammen med en forståelse af ensomhed. Læs mere nedenfor.
CPH STAGE
Også i år har fonden samarbejdet med CPH STAGE om at give ældre voksne, som oplever ensomhed, mulighed for at komme i teatret. I 2026 har fonden finansieret, at omkring 300 personer med støtte fra frivillige og ansatte kom ind at se meget forskellige forestillinger: musikteater, international dans, dansk dramatik, grønlandsk teater mm. under festivalen. Læs lidt mere nedenfor.
Jeg kommer selv alt for sjældent i teater, men når det sker, bliver jeg altid smittet af den energi og intensitet, som skuespillere kan overføre til publikum. Senest var jeg inde at se stykket Renæssance på Nørrebro Teater i København, som fonden har støttet, og som bliver sat op igen i foråret 2027.
Nu har jeg ikke tid at skrive mere … op til sommerferien er der altid ekstra travlt, og så skal jeg opsøge en danseforestilling!
De bedste sommerhilsner fra
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
Ældre voksne med UDVIKLINGSHANDICAP
I Danmark bor langt de fleste ældre med udviklingshandicap på bosteder frem til deres død. Det betyder, at livet efter en eventuel pensionering leves inden for rammerne af velfærdsstatens institutioner. Udviklingshandicap defineres som personer med intellektuelle, sociale og kommunikative funktionsvariationer. Ældre med udviklingshandicap er en heterogen gruppe med forskellige behov for hjælp og støtte i hverdagslivet, gående fra mindre til omfattende.
I forskningsprojektet deltog mennesker med udviklingshandicap i alderen 56 ‑76 år. At ældrelivet i denne sammenhæng ses som at begynde omkring de 55 år skyldes, at aldringsprocessen hos disse mennesker ofte begynder tidligere end hos de fleste andre.
Undersøgelsen viser bl.a., hvordan ældre mennesker med et udviklingshandicap gennem et langt liv har haft dårligere livsbetingelser end andre, og hvordan de i takt med, at de ældres, har særligt behov for professionel opmærksomhed på at hjælpe dem til at fastholde eller udbygge deres relationer og deltagelse i fællesskaber. De professionelles vilkår er dog vanskelige, og velfærdsstatens samfundsmæssige og institutionelle rammer bør styrkes for at kunne understøtte god livskvalitet hos disse ældre mennesker.
Læs her forskernes artikel Sociale relationer og fællesskaber blandt ældre mennesker med et udviklingshandicap og se flere af Helle Lynghøj-Jensens fine tegninger.
Kunstner: Helle Lynghøj-Jensen.
Vennekredse i almene BOLIGER
Det er veldokumenteret, at befolkningen i almene boliger gennemsnitligt har dårligere fysisk og psykisk trivsel – og at der er en højere forekomst af ensomhed. Det vil boligselskaberne meget gerne ændre på. Det har AAB Vejle forsøgt i samarbejde med Vejle Kommune. Udgangspunktet var, at kan det lade sig gøre i Finland, kan det nok også i Danmark.
Formålet med samarbejdsprojektet var bl.a. at undersøge, i hvilken grad anvendelse af Circle of Friends-metoden kan reducere ensomhed og øge trivsel blandt voksne beboere, skabe trygge rammer for nye fællesskaber og relationer. Erfaringerne viser, at det kan det. Som en deltager udtrykte det: Tak for spark i rumpetten!
Læs mere om projektets resultater i evaluator Jannie Knudsen og projektleder, Vennelivs-facilitator Per Knudsens artikel Faciliterede gruppeforløb skaber fællesskaber blandt AAB’s beboere.
INGEN skal dø alene
Professor, antropolog Lone Grøn i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd fik støtte til en undersøgelse af ensomhed, død og moralske fællesskaber i vågetjenesten i Danmark.
Blandt hovedresultaterne fremhæves, at frivillige vågere ofte svarer, at ”ingen skal dø alene”, når de bliver spurgt, hvad der får dem til at sidde og våge ved døende. Bag dette motto for vågetjenesten ligger både et ønske om at gøre noget godt for den enkelte, som ellers havde ligget alene, og et etisk og emotionelt ønske om, i et bredere perspektiv, at modvirke ensomhed i alderdommen og bidrage til at naturliggøre døden i samfundet. Projektet er afsluttet med rapporten At være med døden. Om danske vågeres uformelle omsorg ved livets afslutning.
TEATEROPLEVELSER til ældre voksne, der ellers IKKE kommer i teateret
I de 13 år, fonden har samarbejdet med CPH STAGE, er tusindvis af ældre voksne, som trænger til en oplevelse i samvær med andre, kommet i teater via samarbejdet med fonden. I år kom 12 forskellige organisationer og takkede ja til tilbuddet, og der blev booket billetter til 13 forskellige forestillinger. Deltagerne kommer i væresteder, aktivitetscentre, i boligforeninger m.fl. – projekter og organisationer, som vi i fonden får blik for gennem årene. Vi sender invitationer ud, de tilmelder sig direkte til CPH STAGE, og vi betaler også for en tår at drikke og evt. transport. Mange har fået stærke, fælles oplevelser, og af tilbagemeldingerne i årenes løb, kan vi se, at det gør en forskel at komme ud og blive inspireret.
En gruppe fra Tingbjerg var i Det Grønlandske Hus, hvor de så Tre Grønlandske Kvindemonologer om livet som grønlandsk kvinde i Danmark, skrevet af de medvirkende skuespillerinder (der vises på Aveny-T til september). Tilbagemeldingen fra kirke- og kulturmedarbejder Maja Rüegger, Tingbjerg Kirke & Diakoniens Hus, lød:
Tak for et fantastisk tilbud. De folk, der var med, var simpelthen så begejstrede. Vi havde bl.a. tre ældre kvinder med grønlandsk baggrund med, nogle etniske danske ældre, hvoraf den ene har arbejdet i Grønland i 70’erne, en kvinde fra Kosovo, en kurder fra Irak og en yngre iransk sygeplejerske, der med Google Oversæt nemt kunne følge med, hvilket hun var rigtig glad for.
Vi havde en rigtig skøn dag i det grønlandske hus. Vi blev taget imod med stor venlighed. Det er et sted, hvor flere af de ældre kommer med mig, når vi om fredagen tager på tur og har brug for et sted at spise vores medbragte mad.
Monologerne var meget gribende og forskelligartede. Efter forestillingen satte vi os rundt om det store platantræ på Gråbrødre Torv, hvor vi fik brød med ost og juice. Folk betalte selv for transport frem og tilbage.
Kilde: Aveny-T, https://www.aveny-t.dk/forestillinger/tre-grnlandske-kvinder