Karen siger ja til det meste - pånær alkohol

Karen Staal Bruun har altid sagt, at ingen skulle regne med, at hun ville fylde 70 år.

Hverken hendes mormor eller mor nåede at fejre den runde dag, og Karens mor var ellers tæt på. Hun var begyndt at planlægge og købe ind til fejringen, men hun fik en hjerneblødning, og hun forsvandt før dagen oprandt.

Karen flyttede tilbage til Frederiksberg og ind på Betaniahjemmet sidste sommer efter næsten 20 år på et omsorgshjem i Hobro. Hjemmet drives af Blå Kors, og inden Karen flyttede ind, var hun på antabus.

– Men da jeg flyttede til Hobro, blev jeg ædru alkoholiker. Jeg kan kun forklare det ved, at i Hobro skulle jeg ikke tage antabus. Så derfor blev det kedeligt at snyde. Før gik jeg kun op i at snyde, så jeg kunne komme til at drikke. Men i Hobro holdt jeg op, siger Karen.

karen2
Hun er en af de fire beboere, der er med i projektet ’Et minde for livet’, der ønsker at nuancere opfattelsen af mennesker, der bor på plejehjem. Betaniahjemmet og CPHLIVE, der producerer lydfortællinger og videoer, står for at indsamle livshistorier og portrætter af det levede liv, mens Fonden Ensomme Gamles Værn støtter projektet.

Karen fortæller i videoklip og podcast, at hun ikke mener, at hun som alkoholiker forsømte sine to sønner, som hun var alene med. Hun kommer også ind på sine dybe depressioner. To gange er hun blevet behandlet med elektrochok, og en af bivirkningerne er en sløj kortidshukommelse. Hun har flere gange været langtidsindlagt på psykiatriske afdelinger, for omkring 30-års alderen begyndte hendes angst at vise sig.

Den første omgang brød løs, da hendes yngste søn kom i dagsinstitution, hvor hun følte, hun kunne give slip på lidt af ansvaret.

– Så kom al angsten, og der blev jeg indlagt på Frederiksberg Hospital. Min mor har altid taget sig af børnene, når jeg har været indlagt. En gang var jeg indlagt i et år, og der flyttede hun ind i lejligheden, så børnene kunne været tæt på det, de kendte, siger Karen.

 

Sønnerne er store nu, og den ældste har selv stiftet familie. Han bor på Amager og den yngste søn i Rønne, mens begge Karens søstre bor nord for København. Karen er lykkelig over at være flyttet tilbage til Frederiksberg og tættere på sin familie.
 
– For nylig kom min ældste søn forbi, fordi han lige havde en halv time i overskud. Det er herligt, og sådan noget skete aldrig i Hobro, siger Karen.
 
karen1a
 
 
Hun er også glad for at være flyttet på Betaniahjemmet, og hun er faldet godt til. Hun synes, det er skønt, at der hele tiden sker noget, som fx ’Et minde for livet’. Hun engagerer sig i mange ting, og hun siger sjældent nej.
 – Jeg har så travlt, som jeg aldrig har haft før. Det er lige før, jeg skal have en ekstra kalender.

Nu fylder du 70 år her den 31. november 2019 – holder du fast i, at du ikke regner med at runde den dag?

– Nej da! Jeg har fået så meget at leve for her.