Kære læser
Hvordan har vi det? I en tid med så mange krige, kriser og kummerlige forhold for millioner af mennesker kan det være svært at huske, hvor man har lagt sin ja-hat. Valget er overstået med storsmilende politikere, der har peget i mange retninger på veje til et bedre samfund – til bedre liv. Vi arbejder i vores lille fond på, at vores uddelinger kan være med til at gøre håbet om større sammenhængskraft til virkelighed gennem bedre forhold for ældre mennesker, der mistrives, og som er både socialt isolerede og ensomme
Hvordan har du det? er navnet på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der senest er gennemført i foråret 2025, og hvis tal netop er udgivet i begyndelsen af denne måned. Tallene viser, at ensomheden fortsat stiger i Danmark; fra 8,2 % i 2017, med et hop opad til 12,4 % i 2021 (hvor undersøgelsen blev gennemført under corona-nedlukningen), over 9,6 % i 2023, for i 2025 at være steget til 10,8 %. Det er til trods for, at fokus på ensomhed og fællesskabsinitiativer vel aldrig har været større end i de senere år.
Andre end jeg er kloge på statistik, og vi er helt afhængige af de tal, som de får frem gennem kvantitative analyser. Det ville have været indsigtsgivende, hvis formidling af undersøgelsens resultater havde vist variationer også for livets sidste kvarte århundrede. Den Nationale Sundhedsprofil opererer nemlig med 10-årsintervaller fra 16 år op til 74 år, dvs. opdelt i seks aldersgrupper – herefter er de øvrige aldre samlet i gruppen 75+-årige.
Vi ved, at der er kæmpestor forskel på ældre voksnes sociale og helbredsmæssige livsvilkår fra 75 år og til de allerældste. De forskelle sløres. Nu hvor vi for tiden taler en del om alderisme, hvad er denne sammensmeltning af de ældste aldersgrupper så udtryk for? Muligvis at det er svært at få data ind for de ældste grupper. Men her i starten af 2026 er antallet af 75+-årige altså 640.000 personer. Læs mere om undersøgelsens resultater nedenfor og find link til rapporten.
Studerende optaget af aldring og det sene liv
Fonden har siden 2007 uddelt 25 legater – svarende til i alt godt 1 mio. kr. – til specialestuderende, som bidrager med nye vinkler på det sociale liv i alderdommen. Vi støtter studerende for at give dem gode vilkår til at udarbejde specialet – og fordi vi gerne vil understøtte unge studerendes interesse for den sene del af livet; hvilket desværre ikke ligger lige for på alle studier. Senest har Viktoria Uhrskov og Mathilde Top Jacobsen fået legat til deres sociologispeciale på Københavns Universitet om ældre mennesker på hospice og deres perspektiver på omsorg ved livets afslutning. Læs mere om projektet nedenfor og find link til både specialet og deres artikel om de vigtige fund – som desuden fik en forsideplads i Kristeligt Dagblad 13. marts med overskriften ”Vælgere og politikere ønsker dødshjælp. De døende beder om noget andet”. Det kan de to nyslåede sociologer godt være stolte af – og stoltheden breder sig her i fonden.
At lide af tandskam
Også nyudklækkede ph.d.er støtter vi i fonden. På Dansk Gerontologisk Selskabs netop afsluttede aldringskonference modtog Louise Folker Kirsten Avlund Prisen for sit ph.d.-studie, hvor hun viser, at mange ældre mennesker ikke modtager livsvigtig mundpleje og tandlægebehandlinger. De kan derfor udvikle ’tandskam’ pga. dårlige tænder, hvilket har stor betydning for deres selvværd, helbred og sociale liv.
Arbejdet er udført i samarbejde mellem Center for Humanistisk Sundhedsforskning (CoRe) og Odontologisk Institut/Tandlægeskolen, Københavns Universitet, og plejeenheder i Greve og Frederiksberg kommuner. Prisen på 10.000 kr. doneres af Fonden Ensomme Gamles Værn, og jeg havde fornøjelsen af at overrække den.
Når hverdagslivets sociale arena indsnævres
Når man er meget svækket, syg og plejebehøvende, indskrænkes den radius betydeligt, som man lever sit liv indenfor. Det beskrev jeg for mange år siden, da jeg fik mulighed for at interviewe 18 mennesker på 101,5 år som del af hundredårsforskningen ved Syddansk Universitet. Jeg blev mindet om studiet, da jeg på Dansk Gerontologisk Selskabs aldringskonference skulle introducere lektor, ph.d. i gerontologi Tove Harnett fra Lunds Universitet. Her følger et citat fra bogen Sjukt gammal, som hun tog udgangspunkt i, og som er baseret på dagbogsnotater af forfatteren, 90-årige Eva-Mari Köhler. Bogen udspringer af et forskningsprojekt om ældre menneskers perspektiv på den hjemmehjælp, de modtager. Læs mere nedenfor, men først et citat med et poetisk kik ind i foråret.
Jeg vil gerne få bedre frem, hvor lille min verden er, og jeg kunne gøre det ved at beskrive, hvordan denne morgen har været. Lad mig sige, at det kan symboliseres ved, at når jeg som nu vågner om morgenen kvart i seks, kigger jeg ud gennem vinduet og ser, gennem en lille trekant, to duer. Præcis i den trekant, øverst i vinduet, sidder de og nusser med hinanden på taget. Den trekant er så lille, og det er så vidunderligt, at de sidder sådan, at de passer ind i den. Så lille er min verden.
De bedste forårshilsner fra
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
Nyeste TAL for ensomhed og SOCIAL isolation
De spritnye tal for voksne danskeres ensomhed og sociale isolation varierer for forskellige aldersgrupper. Tallene ligner den tendens og fordeling, vi har set gennem de senere år. Som skrevet ovenfor er det gennemsnitlige tal for andelen af svært ensomme danskere på 16 år og over 10,8 %. Tallet skal læses med opmærksomhed på, at mennesker i begyndelsen, henover og i slutningen af livet er ensomme og/eller socialt isolerede på baggrund af vidt forskellige livssituationer og -vilkår.
De unge lider mest af svær ensomhed med en andel på 22,1 % af 16-24-årige kvinder og 17 % for mænd i alderen 25-34 år. Laveste forekomst af ensomhed ses blandt 65-74-årige med 6 % for kvinder og knap 4,9 % for mænd. Fra 75 år stiger forekomsten igen til et gennemsnit for 75+-årige på 7,2 % for kvinder og 5,4 % for mænd. Forekomsten af svær ensomhed blandt kvinder er således højere gennem alle aldre.
Modsat ser det ud med fordelingen på alder og køn for voksne, der viser tegn på social isolation; her er der flere ældre voksne end yngre, og flere mænd end kvinder. Højst er forekomsten blandt 75+-årige med 9,1 % for kvinder og 9,4 % for mænd. Lavest er andelen for 35-44-årige kvinder med 2,9 % og for 45-54-årige mænd med 4 %.
Ensomhed og tegn på social isolation har dog en parallel tendens: Der er en højere forekomst af ensomhed blandt personer med grundskole som længste uddannelse end blandt dem med en lang videregående uddannelse. Ligeledes er andelen af personer med tegn på social isolation 11,7 % blandt personer med grundskole som længste uddannelse, faldende til 2,9 % blandt personer med en lang videregående uddannelse.
Læs mere i rapporten Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2025, der er udgivet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Forfatterne er Heidi Amalie Rosendahl Jensen, Michael Davidsen, Anne Vinggaard Christensen, Ola Ekholm og Anne Illemann Christensen.
Sociologispeciale om ældre mennesker på HOSPICE
Der findes 20 hospicer i Danmark, og de fleste, som lever den sidste del af deres liv der, er ældre mennesker. Således var hele 96 % af de personer, der blev henvist til specialiseret palliativ indsats i 2024, 60+ år.
De to sociologer Viktoria Uhrskov og Mathilde Top Jacobsen har til deres speciale interviewet 15 personer på hospice, hvoraf 11 er 60+ år. De har bl.a. spurgt, hvilke politiske forandringer der ville gøre en forskel i livets sidste fase. De interviewede peger på styrkelse af kollektive, behandlende og palliative indsatser – snarere end individualiserede løsninger som aktiv dødshjælp, der har politikernes bevågenhed. De er mest optaget af kvaliteten af den omsorg, de modtager, mens de lever: Flere ressourcer til sundhedsvæsenet, så alvorlig sygdom bedre forebygges og behandles, og god palliativ pleje, nærvær og støtte til både den syge og familien.
Læs deres artikel her, og på fondens hjemmeside findes specialet Når de raske former politik for de syge og døende – En sociologisk undersøgelse af palliative patienters perspektiver på problemer og løsninger i omsorgen ved livets afslutning i den danske velfærdsstat.
Hospice Søholm, www.hospice-soeholm.dk
SYGT gammel
Eva-Mari Köhler er forfatter til bogen Sjukt gammal, som lektor Tove Harnett har redigeret og hjulpet med at få udgivet i håb om, at det kunne nås, mens Eva-Mari Köhler stadig levede. Og det nåede de! Den udkom sidste år, da forfatteren var 93 år gammel, og jeg vil virkelig anbefale enhver, der vil og kan læse svensk, at læse den.
Bogen består af skarpe, kritiske, poetiske, humoristiske, menneskekloge dagbogsnotater fra en hverdag med hjemmehjælp 3-4 gange dagligt, og den er illustreret med forfatterens tegninger, der understreger hendes tekst.
Som del af forskningsprojektet ”Hjemmepleje i ældres hverdag” har Eva-Mari Köhler skrevet dagbog gennem syv uger. Hendes optegnelser var ud over det sædvanlige i både detaljerede beskrivelser af hjælpernes færden ind og ud af hendes hjem – og indsigtsfulde refleksioner over det at være afhængig af andres hjælp, den politiske verdenssituation, magtesløshed, kærlighed og egen sygdom og svækkelse. Det fremgår bl.a., at hun ofte kun får hjælp i omkring en tredjedel af den tid, der er tildelt hende, og at mange dagligdags opgaver forbliver uløste, fordi hjælperne har alt for travlt. Men som mange andre brugere af hjælp forbliver hun tavs; hun forstår hjælpernes pressede situation:
Jeg klarer ikke længere min hygiejne, som man siger, med hjælp fra hjemmeplejen. Jeg orker ikke at bede om det. Gør det nogle gange med egen hånd, så at sige. Børster tænder. Men jeg er ikke ren. Ret beskidt mellem brusebadene. Lange negle. Tager lidt lækker duft på indimellem. Dyr, skal jeg sige. Fra længe siden.
Jeg er glad for, at jeg fik lejlighed til at læse Sjukt gammal. Bogen minder mig også om et projekt, som fonden støttede for knap 20 år siden. Sociolog Merete Platz, Gerontologisk Institut, havde fået overdraget kalenderdagbøger af en gammel kvindes søn; i alt 5.000 dagbogsblade skrevet over en 15-årig periode fra 1990-2004 af en kvinde, der som 80-årig mistede sin mand. Hver eneste dag herefter, til hun blev 95 år, skrev hun ned, hvad livet gav og manglede. Merete Platz fik midler fra Fonden Ensomme Gamles Værn til at analysere, hvordan det sociale liv, relationer og hverdagen alene kan opleves i alderdommen. Det blev til den lille fine bog: Blade af et ældreliv – om at blive gammel, skrøbelig og ensom. Den kommer man nok til at låne på biblioteket.
