Nyhedsbrev februar 2021

Kære læser

Det kan være hårdt som ildsjæl, ansat, frivillig – eller fondsansat for den sags skyld – at vide, at det udækkede behov hos målgrupperne for sociale indsatser er vokset, og samtidig at føle sig stækket og standset af coronasmitten. Men ét af fondens uddelingsområder gør direkte gavn og skaber glæde og livsmod hos nogle af de ældre mennesker, som har det allersværest. Det er fondens legatpulje.

Legatpuljen
Sociale organisationer, væresteder, sagsbehandlere, forebyggelseskonsulenter m.fl. kan indstille mennesker på 65 år og derover, som er i en økonomisk og social vanskelig situation, hvor de har særlige, udækkede behov. Legatet er på 7.000 kr. og tildeles én gang. I anonymiseret form vil jeg beskrive et par af vinterens legatmodtagere og herved minde om, hvor svært nogle ældre mennesker i Danmark har det. Og at der kan være hjælp at hente.

En mand blev indstillet til legat af lederen af et plejecenter. Manden har ingen nære pårørende og modtager brøkpension, fordi han kun har boet kort tid i Danmark. Det står uklart, hvordan manden er kommet til Danmark; han er svært handicappet og taler meget lidt. Han modtager et legat til tøj, fodterapeut og køb af indbo.

En kvinde blev indstillet til legat af en forebyggelseskonsulent. Hun har hele sit liv gjort rent, blev tidligt alene og har aldrig haft mulighed for at spare op. I de senere år er hun blevet alvorligt syg. Hun har fire børn, men de tre bor langt væk, og den søn, der bor tættere på, er også alvorligt syg. Kvinden beskrives som meget ensom. Hendes store sorg er, at hun sjældent har råd til at besøge sin syge søn. Hun tildeles et legat, som betyder, at hun kan besøge sin søn, sin kusine samt anskaffe sig tiltrængte nye briller.

Af og til sender den person, der har indstillet et medmenneske, en tak og beskrivelse af, hvordan legatet både har hjulpet materielt og højnet den ældres livslyst.

Ældres ensomhed under pandemien
I disse coronatider kæmper nogle ældre som beskrevet med livsvilkår, der i forvejen er meget svære. Men hvad ved vi om coronaens påvirkning af ensomhed blandt ældre gennem 2020? Det belyser en mindre undersøgelse udført ved Københavns Universitet i samarbejde med markedsanalyse-virksomheden Epinion, som man kan læse om på coronaminds.ku.dk. Her rapporteres om alvorlig ensomhed i befolkningen fordelt på fire aldersgrupper, hvoraf den ældste er 65-98-årige. For perioden marts til maj 2020 betegnes 10% af ældre som alvorligt ensomme, for september-oktober 4% (hvilket svarer nogenlunde til forekomsten af ensomhed i aldersgruppen før coronapandemien), og for november-december atter en stigning til 7%.

Undersøgelsen peger på, hvordan den sociale nedlukning umiskendeligt præger oplevelsen af ensomhed. Den tyder også på, at mange ældre mennesker genvinder balancen og kommer ud af ensomhedsfølelsen, når deres sociale liv genetableres.

God læselyst,

Mange hilsener fra

Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d. 
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn

Kedsomhed OPSTÅRnår mening forgår

Som plejehjemsbeboer kan tiden føles lang, selvom der findes et væld af aktiviteter. Men hvis ingen af tilbuddene giver mening, kan der blive tale om en eksistentiel kedsomhed, viser projektet Mandagsklubben: En undersøgelse af eksistentielle udviklingspotentialer i den sene alderdom, som fonden har støttet. Ph.d. i filosofi Emily Hartz har på Plejehjemmet Slottet før corona observeret, hvordan den grundlæggende kedsomhed hverken kan fjernes af adspredelse eller af et engageret personale. Men beboeren kan opleve at være mindre alene med sin kedsomhed for en stund. Det seneste års forhold på plejehjem med nedlukning og restriktioner kan meget vel have sendt plejehjemsbeboere på eksistentielt overarbejde, vurderer Emily Hartz.

Læs mere her.

TELEFONFORBINDELSE redder corona-forskning

Det etnografiske forskningsprojekt Hverdagsliv blandt svækkede ældre i en (post) coronatid, involverer 20 ældre, der modtager hjemmehjælp, samt deres pårørende og medarbejdere.
Forskerne bag projektet har måttet sadle om pga. restriktioner, så de har interviewet deltagerne over telefonen. Den form for kontakt har åbnet for en mere hyppig frekvens, og det har været muligt at etablere samtaler med en god forbundethed.

Læs mere her.

Nordisk GERONTOLOGISK Kongres i 2022

Det er vigtigt at have noget at se frem til, og til næste år afholdes Nordisk Gerontologisk Kongres i Odense, som Christine E. Swane er præsident for. Temaet er Change and Continuity. Vi ser frem til at kunne mødes fysisk til den tid.