Kære læser
Det er præcis 15 år siden, Kirkens Korshær i samarbejde med Fonden Ensomme Gamles Værn udgav rapporten Et af ensomhedens ansigter – gammel, hjemløs og glemt, forfattet af forsker George Leeson. Efter rapporten fulgte bogen 12 dage uden hjem, baseret på dagbogsblade fra forskerens samtaler med ældre hjemløse i Kirkens Korshærs varmestuer over hele landet. Forskningens resultater blev fremlagt på en konference på Christiansborg og dannede grundlag for, at flere organisationer inkl. fonden gik sammen om at etablere et multihus for hjemløse og socialt udsatte ældre mennesker i Arbejde Adlers Hus på Nørrebro i København. I den mellemliggende periode har sociale organisationer arbejdet videre for at skabe bedst mulige betingelser for denne gruppe af ældre mennesker, som fylder i frivillige og fagpersoners hverdag. Men på nationalt plan skete der ikke mere.
Ældre i hjemløshed har således fortsat været glemt indtil i dag. Trods den lange og vedvarende stigning i hjemløshed blandt mennesker på 50+ år, som siden 2009 er dokumenteret af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er problematikken først nu kommet på dagsordenen. Hvorfor har det taget så lang tid? Jeg har et par bud.
Den første grund er, at vore blikke uvilkårligt rettes mod samfundsmæssige problemstillinger, der drejer sig om unge mennesker i mistrivsel. Således er Hjem til Alle alliancen for eksempel ikke, som navnet angiver, et partnerskab der arbejder for at skabe hjem til mennesker i alle aldre, men kun til unge mennesker. Hvilket selvfølgelig er nødvendigt og rigtigt. Men fokus på de yngste generationer, vores håb og fremtid, dem vi har lettest ved at føle medfølelse for, skygger for ældre voksne menneskers voldsomme mistrivsel.
Den anden grund kunne være, at man i nationale undersøgelser på området hidtil har lænet sig op ad den bureaukratiske afgrænsning af ”ældre” til voksne på 65+ år. Men gør man det, er der stort set ”ingen” ældre hjemløse – for de færreste lever så længe.
Rådet for Socialt Udsatte har bestilt en dybdegående undersøgelse af vilkårene. Den er gennemført af Lars Benjaminsen og Heidi Hesselberg Lauritzen i VIVE og netop publiceret i rapporten Udsatte ældre borgere i hjemløshed. En kvalitativ undersøgelse af kompleksitet i udsathed samt muligheder og udfordringer i indsatserne. Med en konference på Christiansborg den 8. september er scenen sat for et fokus på at lindre og løse de komplekse sociale, økonomiske og helbreds- og plejemæssige problemer, som ældre mennesker i hjemløshed lever og dør med. På konferencen advokerede flere tidligere hjemløse mennesker for nødvendigheden af individuelle løsninger, hvis livskvaliteten hos den enkelte skal øges og det at have en bolig, der også føles som et hjem, skal blive en realitet for flere.
Med dette opgør med alderisme på udsatteområdet vil det forhåbentlig blive muligt at arbejde mere systematisk på at bygge bro over de dybe kløfter mellem sektorer i det offentlige system, som ældre mennesker i hjemløshed ofte falder i.
Læs mere nedenfor om de meget forskellige årsager og livsløb, der kan føre ældre mennesker ud i hjemløshed. Som George Leeson skriver i forordet til rapporten i 2006: En ting er for mig i hvert fald klart – og det er, at skillelinjen mellem dem og os er tyndere, end vi tror. Det er væsentligt at have i baghovedet, at sociale processer i samfundet vedrører os alle – både processer, der inkluderer og marginaliserer.
Marginalisering, inklusion og deltagelse på dagsordenen 12. oktober
Social udsathed er også et af emnerne på vores konference 12. oktober Inklusion – hvordan får vi alle ældre med? om marginalisering og stigmatisering – og om veje til inklusion og fællesskaber. Læs mere nedenfor, hvis du ikke allerede har tilmeldt dig.
Bedste hilsner fra
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
Fik du tilmeldt dig: INKLUSION – hvordan skaber vi RUM til alle ældre?
Der er i samfundet strukturer, som gør, at nogle ældre mennesker føler sig udenfor. Normalitetens sti er smal, alenehed i alt for mange af døgnets timer, nedsat funktionsevne, fattigdom, diskrimination og alderisme – årsagerne er mange og komplekse. Nogle har måske svært ved at finde vej i sundheds- og sociale ydelser, ved at håndtere den øgede digitalisering, eller man føler sig ikke kulturelt og socialt accepteret i samfundet. Konsekvenserne af marginalisering er forringede levevilkår, begrænsninger i livsudfoldelse og ensomhed.
Hvordan skaber vi rum til alle – i fysisk, sundhedsmæssig, social og kulturel forstand? Fondens konference 12. oktober 2021 på Nyborg Strand tager udgangspunkt i viden og eksempler fra forskning og sociale projekter.
Hjemløshed blandt ældre MENNESKER
Udsathed, social eksklusion og ensomhed hænger tæt sammen. Nogle kalder det at leve i udenforskab. Fællesskabsmålingen i 2017 viser, at 4 % af danskerne er socialt udsatte – og næsten alle føler ensomhed og udelukkelse fra de fællesskaber, hvor andre mennesker er sammen. Undersøgelsen viser også, at mange mennesker i en udsat position har en stor vilje til at blive en del af fællesskabet. Så hvordan får de støtte til at være det?
At leve i hjemløshed er på flere måder at leve udenfor. Den seneste optælling af hjemløse er beskrevet i rapporten Hjemløse i Danmark 2019. En national kortlægning. Den viser, at der lever over 6.400 mennesker i hjemløshed i Danmark, hvoraf næsten hver fjerde er 50 år eller derover, svarende til 1.545 personer. De 50-59-årige udgør 1.131 personer, hvilket er en stigning på 52 % fra 2009. I aldersgruppen 60+ år var antallet 414 i 2019, en stigning på 76 %.
Rådet for Socialt Udsatte iværksatte en kvalitativ undersøgelse af denne aldrende gruppe. Rapporten Udsatte ældre borgere i hjemløshed. En kvalitativ undersøgelse af kompleksitet i udsathed samt muligheder og udfordringer i indsatserne er netop udkommet, gennemført af VIVE. Rapporten giver viden om, at ældre mennesker i hjemløshed falder i to grupper med forskellige, udækkede behov – også for en boligløsning.
Den ene gruppe er ældre mennesker, der har levet i hjemløshed i årevis. Typisk har de gennem mange år haft psykiske og/eller misbrugsproblemer, tiltagende psykiske og fysiske helbredsproblemer, fx på grund af alkoholdemens og anden kronisk sygdom. De fleste har længerevarende hjemløshedsforløb og ophold på herberg bag sig. De har ofte plejebehov, men et fortsat aktivt misbrug betyder, at de ofte ikke kan være på de almindelige plejehjem, hvor beboerne samtidig også generelt er væsentligt ældre. For mange i denne gruppe vurderes behovet at være et specialiseret boligtilbud.
Den anden gruppe er først blevet hjemløse relativt sent i deres liv – i 50- eller 60-årsalderen, nogle endnu senere. De har typisk været ude for en livsændrende begivenhed, fx fyring, skilsmisse eller ægtefællens død. Det har for manges vedkommende resulteret i et eskalerende misbrugsproblem, der på et tidspunkt har bevirket, at de har mistet deres bolig. De fleste er mænd, der ofte udvikler et betydeligt alkoholproblem, men der er også kvinder i denne gruppe, ofte med ubehandlede psykiatriske problematikker. For disse mennesker er behovet oftest at komme tilbage i egen bolig.
I 2020 udgav Sundhedsstyrelsen Kortlægning af viden om grupper af udsatte ældre borgere med særlige behov gennemført af Rambøl. Den viste, at det kun er lidt under halvdelen af kommunerne, 45 %, der har indsatser specifikt målrettet ældre i hjemløshed, og hvor der findes målrettede tilbud, er der ofte kapacitetsproblemer.
Der er altså en række indsatsområder, der skal arbejdes ihærdigt på landet over, og strukturelle problemer der skal løses, hvis ældre i hjemløshed skal støttes, som de har behov for. Disse problemer blev allerede lagt frem i vores rapport Et af ensomhedens ansigter – gammel, hjemløs og glemt i 2006. Nu er det tid til opmærksomhed og løsninger, så nogle af disse ældre menneskers håb om bolig og tryghed og drømme om et bedre liv kan blive til virkelighed.
Nye og gamle projekter – ældre hjemløse KVINDER
Fonden Ensomme Gamles Værn har særligt fokus på støtte til forskning, sociale udviklingsprojekter og fællesskabende indsatser for ældre mennesker, der befinder sig i en udsat position. Vi hænger os ikke i kronologisk alder, undtaget ved uddeling af de personlige legater á 7.000 kr., for her skal den person, der bliver indstillet til et legat af fx en medarbejder i et værested eller forebyggelsesmedarbejder, være fyldt 65 år.
Vi har publiceret en række rapporter og støttet mange projekter, som er gennemført af Kirkens Korshær, Samvirkende Menighedsplejer, SIND og andre. Aktuelt støtter vi for første gang to projekter, der har fokus på at støtte og styrke ældre kvinder i hjemløshed.
Du kan let selv finde projekter frem på vores hjemmeside. Klik på Støttede projekter og kryds af i højre margin, hvad du ønsker at få vist.
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at skrive til studentermedhjælper Pernille Bülow Pedersen på pbp@egv.dk – så hjælper hun gerne.
Foto af deltagere i “Hjerterum” på Kontaktcentret Vesterbro. Fonden Ensomme Gamles Værn støtter et nyt projekt med kursus for ældre kvinder i hjemløshed, der gennemføres af organisationen Blossom.