Marianne Lundsgaard Wégens (13.07.55)

Formand

MLW

Min personlige motivation til først at takke ja til at indgå i Fonden Ensomme Gamles Værns bestyrelse og efterfølgende at acceptere at blive formand er, at Fonden Ensomme Gamles Værn udfører et væsentligt og kvalitetsbetonet arbejde. Det vil jeg gerne være med til at fastholde og videreudvikle.

I mit job som sekretariatsleder i Danske Ældreråd til september 2018 og nu som seniorkonsulent i samme organisation arbejder jeg med forskellige problemstillinger, der vedrører ældre mennesker. Primært kommunal ældreomsorg, men også sundhedsfaglige, trafikrelaterede og tilgængelighedsrelaterede spørgsmål. Danske Ældreråd er landsorganisationen for de i kommunerne folkevalgte ældreråd.

Ældrerådsmedlemmer er som oftest ressourcestærke ældre. En stor del af deres arbejde i ældrerådene er at påvirke de lokale kommunalpolitikere til at beslutte den bedst mulige omsorg for de borgere, der har behov for kommunal pleje og omsorg. Og det er jo ikke mindst blandt disse borgere, at målgruppen for Fonden Ensomme Gamles Værns arbejde findes.       

Som faglig sekretær i foreningen DemensKoordinatorer i Danmark har jeg et godt indblik i demente borgeres vilkår og i de demensrettede tilbud de enkelte kommuner og regioner har til borgere og pårørende. DemensKoordinatorer beretter om, hvor ensomme ægtefæller til borgere med demens risikerer at blive - og om hvor ensom, man risikerer at blive ved at få en demenssygdom. Her mener jeg også, Fonden Ensomme Gamles Værn har en mission.

  • Indtrådt i bestyrelsen i 2012.
  • Valgt som formand i 2015.
  • Genvalgt til bestyrelsen i 2022 frem til 2025.
  • Kan genvælges.
  • Anses som uafhængigt bestyrelsesmedlem.

Særlige kompetencer:

Ældrepolitik, ældreorganisationer, ældreråd, demens, forebyggelse, hjemmebesøg, formidling og konferencer.

Formanden kan kontaktes via nedenstående mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.