Ældre indvandrere og flygtninge

Ulighed ift. fattigdom, ensomhed og livslængde mærker især ældre flygtninge og indvandrere.

En undersøgelse fra SFI viser, at indvandrere fra især ’ikke-vestlige lande’ er stærkt overrepræsenteret blandt ’økonomisk dårligt stillede ældre’ (Amilon & Jeppesen 2016). Det skyldes ikke mindst etniske minoriteters lavere arbejdsmarkedsdeltagelse og de danske regler for brøkpension.

Et andet studie fra SFI analyserer ældre indvandrere og flygtninges økonomiske situation i Danmark med begrebet ’økonomisk fattige’, der er baseret på OECD’s fattigdomsbegreb (Liversage 2016). Analysen viser, at i aldersgruppen 65 til 74 år er 1% af etniske danskere ’økonomisk fattige’, mens det gælder for 10-30% af indvandrere og flygtninge i samme aldersgruppe, afhængig af nationalitet og opgørelsesmetode (Jakobsen & Pedersen 2016).

En gruppe, som ikke er medregnet blandt indvandrere og flygtninge, men som er væsentlige i en dansk sammenhæng, er grønlændere. Grønlændere har en gennemsnitlig indkomst på kun 60% af indkomsten i Danmark, og forekomsten af hjemløshed er 50 gange så stor blandt grønlændere (Baviskar 2015).

Hverdagens problemer er komplekse for mange ældre indvandrere og flygtninge i Danmark. En dårlig økonomi, som følge af et langt liv med lav indkomst, påvirker bl.a. boligforhold, hvor huslejeudgifter kan være en stor belastning. Det samme gælder udgifter til medicin, især fordi ældre migranter har større helbredsproblemer end danskere – og i en yngre alder. Ældre migranter får i mindre grad end danskere offentlig hjælp og omsorg, og de er mere ensomme.