Forebyggelse og lindring af ensomhed

Forebyggelseskontinuum – fra tristhed til selvmord. Swane & Johannesen 2012.

Ældre mennesker, hvis sociale relationer er svage, går langt hyppigere til egen læge end ældre, der har et stærkt og godt netværk. Praktiserende læger har herved mulighed for at gribe den enkelte ældre, hvis de kan spotte ensomheden i en samtale, der måske i udgangspunktet drejer sig om noget helt andet (se Swanes artikel i højre side, 2017).

Ensomhed, afmagt, depression, fysisk og psykisk lidelse kan i yderste konsekvens føre til selvmord. I 2020, som er de nyeste tal fra Danmarks Statistik, døde 54 kvinder og 132 mænd på 65+ år af selvmord og selvmordsforsøg.

Et forskningsprojekt udført af Marselisborg Consulting har påvist en række situationer, opmærksomhedspunkter, som omgivelserne kan være opmærksom på for at spotte potentiel ensomhed. Bl.a. er ældre, der ikke selv har børn, er tilflyttere eller har en alvorligt syg ægtefælle i risiko for at blive ensomme.

Forebyggelse af ensomhed i alderdommen drejer sig om at modvirke, at forbigående ensomhed bider sig fast. De fleste mennesker bevæger sig igennem svære perioder og kommer ud på den anden side. Man tilmelder sig måske et højskoleophold, går hen på dagcentret – hvor man ikke har været længe, eller ringer til en søster eller ven, man trænger til at se. Små skridt, der hjælper på vej. Enker og enkemænd kæmper sig igennem svære dage, måneder og år efter tabet af deres ægtefælle og lærer efterhånden at leve med sorgen og savnet.

Der kan også være brug for, at andre rækker en hånd ud. Måske er der en niece, en ven, nabo eller hjemmehjælper, som opdager, at et ældre menneske er mere trist, ikke dukker op i sædvanlige sammenhænge og takker nej til invitationer. Her kan enhver i omgivelserne spille en rolle ved at være omsorgsfulde, byde på samtaler og nærvær – og måske følgeskab til meningsfulde oplevelser og samvær.

Lindring af ensomhed

Når tab og triste tanker hober sig op, kan livet opleves som meningsløst, hvad enten man er ung eller gammel. Det kan give lindring at opleve et andet menneskes interesse for, hvem man er. Det kan lindre ensomheden, når nogen lægger mærke til en, lytter til og ser en, så man føler sig anerkendt. Man har brug for og længes måske efter, at andre har brug for en, så man oplever gensidighed og det selv at kunne bidrage.

Gennem relationen til et andet menneske kan man måske få lyst til at takke ja til invitationer fra familie, en nabo eller ven eller fra kommunens dagcenter eller ældreklubben, Røde Kors eller andre organisationers utallige muligheder for at være frivilig. Nærvær og relationer kan give den tryghed og det mod, der skal til, for at være en del af større fællesskaber.