Behov for varierede aktivitetstilbud

Det er vigtigt, at sociale aktivitetstilbud til ældre har en bredde, der gør, at flest muligt kan identificere sig med og være motiveret for at deltage.

Vi bliver ikke mere ens med alderen, tværtimod. Sædvane, rutiner, interesser og præferencer udvikles og bliver mere individuelle. Der er stor forskel på, hvad ældre mennesker har lyst til at deltage i. Bankospil eller fællessang er godt til nogle mennesker, men ikke alle. Nogle motiveres af at lave noget praktisk, andre af dybe samtaler.

Fonden Ensomme Gamles Værn støtter en bred vifte af aktiviteter for ældre, som har fokus på relationer og det sociale nærvær. Der er fx givet støtte til læsegrupper for sårbare ældre, ferieophold og sociale væresteder for mennesker i meget udsatte situationer.

Samtaler bliver bedre, når parterne taler samme sprog. Derfor har fonden støttet flere besøgtjenester i bl.a. Det Grønlandske Hus i Aarhus og Besøg på Modersmål. Et andet eksempel er Elderlearn, hvor en voksen danskelev lærer sproget gennem samtaler med en ældre dansker.

Aktiviteten Fortæl for Livet er udsprunget af fonden, og fortællegrupperne var rettet mod at engagere ældre i nærværende og tætte sociale relationer. Det centrale var at dele vigtige livshistorier med hinanden, for de fungerer som et spejl, der reflekterer et andet og mere komplekst billede af fortælleren, end det man ser over en kop kaffe eller et spil billard. I 2020 overdrog fonden Fortæl for Livet til Røde Kors, der fører aktiviteten videre.

Fonden ønsker at fremme et mangfoldigt udvalg af sociale aktiviteter, hvor formålet er at skabe vækstbetingelser for nye relationer blandt ældre. Læs mere om andre sociale projekter fonden har støttet her.

Bestyrelsen

Bestyrelsen for Fonden Ensomme Gamles Værn arbejder ulønnet og af interesse for at forbedre vilkårene for dårligt stillede gamle mennesker i Danmark. Formanden tillægges et mindre vederlag.

Formand

Marianne Lundsgaard Wégens

Forhenværende sekretariatsleder og seniorkonsulent i Danske Ældreråd, magister i kultursociologi og master i public policy og social entrepreneurship

Min personlige motivation til at takke ja til at blive medlem af bestyrelsen for Fonden Ensomme Gamles Værn er, at fonden udfører et væsentligt og kvalitetsbetonet arbejde.

Læs videre her.

Næstformand

Maria Kristiansen

Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, centerleder ved Københavns Universitets Tværgående Aldringsinitiativ (CARI)

Sårbarhed i alderdommen har mange udtryk og angår os alle. Mit engagement i bestyrelsen for Fonden Ensomme Gamles Værn bunder i et dybfølt ønske om at medvirke til at alderdommen bliver så meningsfuld og god som overhovedet muligt, særligt for sårbare ældre.

Læs videre her.

Bestyrelsesmedlem

Henning Kirk

Læge dr.med., forfatter

I 2008 blev jeg medlem af bestyrelsen for Fonden Ensomme Gamles Værn, og i 2011 blev jeg valgt som formand for det indtil 2017 eksisterende repræsentantskab. Mit motiv for at tage del i dette arbejde er min faglige indsigt i ældre menneskers problemer og muligheder.’

Læs videre her.

Bestyrelsesmedlem

Susanne Kaagaard

Selvstændig psykolog med terapeutisk praksis, underviser

Jeg er med i bestyrelsen for Fonden Ensomme Gamles Værn, fordi jeg altid har været opmærksom på den store forskel, der er på ældre menneskers livssituation, det være sig fysisk, psykisk, socialt og økonomisk.’

Læs videre her.

Bestyrelsesmedlem

Morten Aagaard

Korshærspræst i Aarhus

Hver eneste dag i mit arbejde i Kirkens Korshær møder jeg mennesker, som er ensomme, og som har brug for en håndsrækning. Fonden Ensomme Gamles Værn har en nærhed og hjertevarme, og bevillinger gives ikke for at få en gevinst retur.

Læs videre her.

Bestyrelsesmedlem

Asim Umer Latif

Cand.merc., arbejder strategisk med inklusion, alderdom og etniske minoriteters kompetencer.

Det er en gave at arbejde med de ældre, fordi de har skabt virkelig gode rammer for os. Nu er det vores tur til at skabe så gode rammer for dem, som vi overhovedet kan.

Læs videre her.

Bestyrelsesmedlem

Susanne Falck Borch

Advokat, cand.jur. LLM.

Jeg engagerer mig i bestyrelsen for Fonden Ensomme Gamles Værn, fordi jeg gennem hele mit voksenliv har været beskæftiget med at hjælpe socialt udsatte mennesker og svækkede ældre.

Læs videre her.

To grinebiddere får glæde af hinanden

Jarthe Sørensen har tidligere været utrolig aktiv i bl.a. Det Grønlandske Hus i Aarhus, men omkring julen 2017 sætte hendes helbred en stopper for de fleste aktiviteter. Hun var så heldig, at Tanja Nielsen blev hendes besøgsven, der tager turen fra Skanderborg til Aarhus ca. hver anden uge.

Læs mere om besøgsvenskabet mellem Tanja og Jarthe.